Fastelavn i fanzonen: Energi Viborg uddeler fastelavnsboller
Der venter en ny kamp på Energi Viborg Arena på søndag mod Vejle Boldklub. Samme dag er det fastelavn, og i den anledning holder vi fastelavn i fanzonen i samarbejde med Energi Viborg, som er kampsponsor.
Fanzonen åbner klokken 11:00 denne søndag, hvor Energi Viborg uddeler hele 400 fastelavnsboller dekoreret med grøn glasur. Klokken 12:00 starter vi med tøndeslagning for de yngre grønne fans, hvor Energi Viborg har præmier til de to vindere. Umiddelbart herefter kåres den bedste udklædning, og også her er der en præmie fra Energi Viborg til vinderen.
Som vanligt er der også sjove aktiviteter som fodbolddart, pointvæg og pannabane. De yngre grønne fans kan også få malet ansigtet i grønne og hvide farver.
Bliver man sulten eller tørstig, kan man købe pølser med brød, pommes frites, pølsemix samt øl og sodavand i fanzonen.
Klokken 12:35 er der mulighed for at hilse på og få autografer og selfies med nogle af de spillere fra førsteholdstruppen, som ikke er en del af kamptruppen på dagen. Der er også besøg fra maskotten Willie.
Bliv klædt på til kamp i Kløvershoppen
Hvis man mangler noget grønt at tage på, så kan man besøge Kløvershoppen før kampen. Butikken i Gravene åbner fire timer før kampstart på kampdage på hjemmebane og lukker igen en time før kampstart. Så på søndag er butikken åben fra klokken 10:00 – 13:00.
Kløvershoppen har fortsat et område i fanzonen ved indgang 5, hvor der kan købes halstørklæder, huer, vanter og andet merchandise, men vi gør opmærksom på, at du ikke finder Kløvershoppens fulde sortiment ved indgang 5. Det gør du derimod i butikken i Gravene.
Børnebilletter fra 40 kroner til søndag
Til søndagens kamp er børnebilletter sat ned, så en alm. børnebillet kan købes fra 40 DKK, og en børnebillet med Willliemenu kan købes fra blot 90 DKK. En Williemenu består af en fransk hotdog og en valgfri sodavand, som udleveres ved scanning af billetten i en af boderne.
Har du endnu ikke sikret dig adgang til kampen mod Vejle Boldklub på søndag, som sparkes i gang klokken 14:00, så klik ind og find din plads via billetter.vff.dk.