Viborg FF siger farvel til to
Sport |
Af: Nicolai Kristensen | 29. maj 2015
Viborg FF tager afsked med Martin Svensson og Elson Hooi ved afslutningen af indeværende sæson.
Martin Svensson og Elson Hooi har begge kontraktudløb denne sommer, og den sportslige ledelse har besluttet, at begge spillere stopper i Viborg FF, når sæsonen er færdigspillet.
Sportschef Ole Nielsen udtaler:
-Både Svensson og Hooi har begge bidraget til, at vi har nået vores mål med sæsonen, men vi har vurderet tingene frem mod næste sæson, og besluttet, at det bliver et tak for denne gang. Vi ønsker begge spillere held og lykke fremover.
Martin Svensson kom til klubben sidste sommer fra Randers, mens Elson Hooi har været tilknyttet på en lejeaftale siden februar.